Gennemsnitlig volumenbaseret fremløbstemperatur i perioden: \(T1(periode) = {E8(slut)-E8(start) \over m^3(slut)-m^3(start)}\)

Gennemsnitlig volumenbaseret returløbstemperatur i perioden: \(T2(periode) = {E9(slut)-E9(start) \over m^3(slut)-m^3(start)}\)

• T1 = Fremløbstemperatur, varmeårets eller måleperiodens gennemsnit
• T2 = Returløbstemperatur, varmeårets eller måleperiodens gennemsnit
• E8_(start) = aflæsning af Akk. fremløb ved måleperiodens starttidspunkt
• E8_(slut) = aflæsning af Akk. fremløb ved måleperiodens sluttidspunkt
• E9_(start) = aflæsning af Akk. returløb ved måleperiodens starttidspunkt
• E9_(slut) = aflæsning af Akk. returløb ved måleperiodens sluttidspunkt
• m³_(start) = aflæsning af vandforbrug (volumen) ved måleperiodens starttidspunkt
• m³_(slut) = aflæsning af vandforbrug (volumen) ved måleperiodens sluttidspunkt

Sådan beregner afregningssystemet og den komplette beregner motivationstariffen

• Download eksempel på regneark fra E-forsyning »
  (Filen er en Excel-fil. Der findes forskellige gratis programmer til læsning af Excel på internettet.)

Beregningen af fremløbs- og returtemperatur på fjernvarmen bliver lavet som en vægtet beregning. Det vil sige, at temperaturerne om vinteren vægter højere, end de gør om sommeren, da forbruget der er størst.

Regnearket til brug for beregningen kan du hente på E-forsyning. Arket får sine data fra varmemåleren. De indhentes til afregningssystemet (og E-forsyning) en gang i døgnet, men måleren registrerer løbende.

Måleren sender via trådløs kommunikation løbende sine værdier til varmeværket:

• En gang i timen aflæses værdierne som en serie øjebliksbilleder. Det giver mulighed for detaljeret kortlægning ved eventuelle fejl på anlægget, men ligger ikke til grund for afregning.
• En gang i døgnet afleverer måleren de akkumulerede E8 og E9-værdier (se nedenfor) til varmeværkets afregningssystem. Ved årsopgørelsen ifm. varmeårets afslutning sammenholdes disse værdier med de tilsvarende værdier ved varmeårets start og giver dermed varmeårets gennemsnitlige frem- og returløbstemperaturer, som motivationstariffen opgøres efter. Ved fraflytning eller andet kan man på samme vis opgøre perioden fra varmeårets start til slutdatoen og finde gennemsnitstemperaturerne.

Forbrugsbidraget (megawatttime-prisen) (som påvirkes af motivationstariffen) opgøres ud fra mængden af forbrugt energi, som findes i fjernvarmevandet og afgives i ejendommen inden det returnerer til varmeværket.

Hvis gennemstrømningen på et givet tidspunkt er nul, kan der på samme tidspunkt godt måles temperaturer, men energimængden vil være nul og derfor giver temperaturen uden gennemstrømningen ingen mening at medtage i regnestykket. Det er heller ikke fair, at temperaturer målt på dage med meget lav gennemstrømning vægter lige så meget som på dage med høj gennemstrømning.

Derfor kan man ikke nøjes med at måle temperaturerne på fremløbs- og returløbsrørene, men må også inddrage mængden af gennemstrømmet vand for at finde energimængden.

Volumenbaserede temperaturer

Integrationen sker ved at foretage en såkaldt volumenbaseret (eller flow-vægtet) temperaturberegning:

I måleren er der to tælleværker, henholdsvis E8 og E9 som registrerer energien. Det vil sige hhv. fremløb- og returtemperatur ganget med forbruget af fjernvarme i volumen.

Her laves en beregning for hver 10 liter, der løber gennem måleren. En typisk måler kan håndtere op til 1500 liter vand i timen, så ved maksimal gennemstrømning aflæses der hvert 24. sekund.

• E8 er ”fremført energi”: \(m^3*T1\)
  (antal kubikmeter (m³) fjernvarmevand som er strømmet gennem måleren i den periode man ønsker at måle på ganget med den gennemsnitlige målte fremløbstemperatur (T1) i samme periode)
• E9 er ”returført energi”: \(m^3*T2\)
  (antal kubikmeter (m³) fjernvarmevand som er strømmet gennem måleren i den periode man ønsker at måle på ganget med den gennemsnitlige målte returløbstemperatur (T2) i samme periode)

Værdierne lægges til forrige værdi ved hver aflæsning, så tællerstanden vokser.

Det ses i den indsatte tabel til højre i eksempelarket, at tilvæksten i E8 og E9 er større i vintermånederne og dermed får tungest vægt.

Ved årsopgørelsen ifm. varmeårets afslutning sammenholdes disse værdier med de tilsvarende værdier ved varmeårets start og giver dermed varmeårets gennemsnitlige frem- og returløbstemperaturer (\(T1 = {E8 \over m^3}\) og \(T2 = {E9 \over m^3}\)), som motivationstariffen opgøres efter.

Ved fraflytning eller andet kan man på samme vis opgøre perioden fra varmeårets start til slutdatoen og finde gennemsnitstemperaturerne.

Der rundes altid nedad på den forventede returtemperatur, så en fremløbstemperatur på fx 61,9°C giver en forventet retur på 37°C, jf. tabellen over motivationstillægget. Derudover foregår beregningerne i afregningssystemet med decimaler. Dette princip udligner tilnærmelsesvist målingernes usikkerhedsmargin. Beregnerne på hjemmesiden arbejder med tilnærmede værdier.

Vær opmærksom på, at E8 og E9 i E-forsynings regneark kaldes Akk. fremløb og Akk. returløb.

Hvis man tager middelværdien af de to kolonner Gns. frem temperatur (S) og Gns. retur temperatur (T), får man det uvægtede årsgennemsnit (indsat i celle S7 og T7).

Som beskrevet ovenfor skal man i stedet benytte E8 og E9 som grundlag.

I kolonne N er der som eksempel indsat formelberegning af E8 fra kolonne O.

I kolonne R og V er der indsat formelberegning af flow-vægtede frem- og returløbstemperaturer i kolonnerne S og T.

Hvor finder jeg mine tal?

Varmemåleren: Du kan finde den aktuelt akkumulerede tællerstand for E8 og E9 på varmemåleren, visning 4, underliggende 3 og visning 5, underliggende 3. Det aktuelle vandflow er visning 7.

• Vejledning til måler »

E-forsyning: Du skal også bruge værdierne fra en given startdato for at finde differencen. Dem finder du i regnearket fra E-forsyning.