Myter Fakta

Myter & facts


Fjernvarme Horsens køber udenlandsk affald

Nej. Fjernvarme Horsens får penge for at aftage både dansk og udenlandsk affald. Andelen af udenlandsk affald udgjorde i 2016 under 20%. Resten kommer fra Horsens Kommune og andre danske leverandører. Se også her.


Biomassen kommer fra regnskoven

Nej. Fjernvarme Horsens deltager i ordningen, der skal sikre brug af bæredygtigt og certificeret biomasse. Opdatering 2021: Ordningen er ophøjet til lov. Da træ, som kan forarbejdes, såkaldt gavntræ, handles ti gange så dyrt som det træ, der bliver til flis, er det alene af økonomiske årsager absurd at påstå, at vi brænder hele træer/skove af. Vi benytter selvfølgelig kun restprodukterne og udtyndingstræ. Der fældes altså hverken regnskov eller bestående skov. Det viser sig desuden at dieselforbrænding til skovmaskiner og transport kun bidrager med 1,5-1,8% af CO2-udledningen. Biomasse er i øvrigt en midlertidig løsning, som skal supplere og støtte vejen væk fra fossile brændsler mens bedre teknologi udvikles.

I forhold til debatten om radioaktive restprodukter i aske fra biomasse, kan vi oplyse, at vi altid har stillet krav til vores leverandører om, at biomassen er fri for skadelige elementer, herunder også radioaktive sporstoffer.

Biomassens rolle i Fjernvarme Horsens’ produktion

  • Biomassen er ikke den primære brændselsform, men et supplement til affald og overskudsvarme
  • Biomassen forbrændes i et nyt anlæg, bygget til biomasse (ikke en ombygget kulkedel)
  • Biomassen er certificeret og bæredygtig (Vi stiller endda højere krav end certificeringsordningen)
  • Biomassen er primært dansk, eller fra Nordtyskland, hvor samme krav gælder
  • Biomassen er resttræ, der ellers ville gå til spilde og alligevel udvikle drivhusgasser
  • Biomasse er en overgangsløsning, der bl.a. garanterer høj forsyningssikkerhed
  • Vi afdækker løbende andre vedvarende løsninger som overskudsvarme, varmepumper, geotermi, mv.

Biomassens oprindelse, 2020


Flisværket betyder langt mere tung trafik gennem Horsens by

I de tilfælde, hvor biomassen kommer fra lokale leverandører, leveres biomassen med lastbil direkte til biomasseværket.

Bemærk: Tallene i det følgende er baseret på fuld produktion = 60MW. Foreløbig er kun første halvdel af biomasseværket opført og sat i drift, så tallene skal deles med ca. 2:

Ved fuld produktion, dvs. om vinteren (dec.-jan.) er antallet af vogntog 18-22 i døgnet, eller mindre end ét i timen.

I for- og efteråret er antallet endnu lavere, 10–14 lastbiler i døgnet, og om sommeren er der slet ingen transport af biomasse.

Nedenstående figur viser en oversigt over brændselsforbrug og antal transporter med lastbil. Den stammer fra Horsens Kommune og Miljøstyrelsens VVM-redegørelse.

I tabellen er angivet 500 kg og 800 kg for halm, dette indikerer vægten af de enkelte bigballer. Lastbil med hænger kan normalt laste 24 bigballer uanset vægten af den enkelte bigballe, derfor det mindre antal vogntræk ved 800 kg.

Lastbiltransport

Antal lastbiltransporter pr. døgn ved brug af halm eller flis. Ved transport af halm er der lavet beregninger der viser transport af halmballer med en vægt på henholdsvist 500 kg og 800 kg.


Fjernvarmen stiger, når grundbeløbet bortfalder

Bemærk: Historisk information

Ja, nogle steder - men ikke i Horsens.

Fjernvarme Horsens modtager rigtig nok grundbeløbet for elproduktionen på kraftvarmeværket, men da det har været kendt siden 2005, at tilskuddet ville falde bort i 2019, er det indregnet i vores budgetter.

I forbindelse med køb af Horsens kraftvarmeværk af DONG Energy i 2014 har vi sikret grundbeløbet (dvs. fastlåst tilskuddets størrelse) for resten af perioden. Beløbet bruges til at betale afskrivningerne og da værket er afskrevet i 2019 kommer det ikke til at påvirke fjernvarmeprisen, når tilskuddet bortfalder.

Grundbeløbet er blevet betalt til decentrale kraftvarmeværker som kompensation for, at de i 2004 skulle gå over til at sælge deres elproduktion på markedsvilkår. Før var der faste aftalte tariffer for decentral elproduktion.

Man regnede dengang med, at elpriser ville stige, således at værkerne efter 2019 kunne klare sig på markedsvilkår.

Den grønne omstilling har betydet en højere produktion af el fra fx vindmøller. Derfor er elprisen ikke steget som forventet, og derfor får de decentrale kraftvarmeværker en langt mindre gevinst ved salg af el.

Men værkerne skal stadig stå til rådighed og kunne producere el med kort varsel, hvis kravet melder sig. Samtidig er værkerne bundet til at fyre med naturgas. Det er dyrt.

Når grundbeløbet bortfalder, bliver nogle af disse værker, der ikke har andre alternativer, ramt. Derfor arbejder branchen på at påvirke politikere til at finde et alternativ til grundbeløbet, der fx fremmer omstilling til biomasse, eller giver værkerne frit brændselsvalg.


Der kommer ekstraregninger pga. forrentning af egenkapital

Bemærk: Historisk information

Der har i marts 2017 været historier i landsdækkende medier om et fjernvarmeselskab i Herning, der har fået tilladelse til at sende ekstraregninger til kunderne. Kernen i sagen er en afgørelse, der giver ejerne mulighed for at forrente den såkaldte indskudskapital og dermed bruge varmeforbrugernes penge til andre formål. Det kan medføre bekymringer om, hvorvidt andre fjernvarmeselskaber vil benytte sig af samme mulighed.

Fjernvarme Horsens ønsker derfor at orientere borgerne i Horsens om, at det samme ikke vil ske i Horsens. Det skyldes, at fjernvarmeselskabet i Herning ikke er ejet af forbrugerne selv men af energiselskabet Eniig Varme, der har fået ja til at opkræve et stort ekstrabeløb hos sine kunder.

”Fjernvarme Horsens er derimod et såkaldt A.m.b.a., hvilket betyder, at fjernvarmeselskabet er ejet af forbrugerne selv og ikke af kommunen eller andre private interesser. Det er således forbrugerne af fjernvarmen i Horsens, der bestemmer. Og et eventuelt overskud skal betales tilbage til kunderne,” fortæller direktør for Fjernvarme Horsens, Christian Niederbockstruck.

”Derfor er der ingen fare for, at der kommer en ekstraregning til forbrugerne i Horsens, og vi er kede af, at det ikke fremgår tydeligere i den nationale debat, at sagen ikke berører de forbrugerejede selskaber”, uddyber Christian Niederbockstruck.

Energiminister Lars Christian Lilleholt vil forsøge at få en politisk dialog i gang med Folketingets partier om et lovarbejde, der kan lukke den nye mulighed. Dette er blevet hilst velkommen af brancheforeningen Dansk Fjernvarme.


Standardhuset - sådan et bor jeg ikke i

Standardhuset er en national standardmålestok i branchen og er på 130 m2 og et forbrug på 18,1 MWh. Standardhuset er udviklet for at give et direkte sammenligningsgrundlag mellem priserne på forskellige opvarmningstyper og aktører.

Standardhuset bruges således udelukkende til en gennemsnitlig prissammenligning og indgår ikke i beregningsforudsætningerne.


Biomasse er ikke en langsigtet løsning. Vi aner ikke, om der kommer nye og smartere energiformer de næste 20 år

Det er korrekt. Ikke kun i Horsens, men i hele landet er biomasse en ”mellemløsning”, der skal anvendes de næste 20 år som en del af den grønne omstilling. Dernæst skal biomasse gradvist erstattes af el fra vedvarende energikilder samt overskudsvarme, og i 2035 skal al el og opvarmning være baseret på 100 % vedvarende energi.
Det betyder, at vi de kommende år vil opleve fluktuerende og nye former for energiproduktion, hvilket igen betyder en hyppig omstilling af teknologien. Også de kommende år vil det være en fordel at have mange typer af teknologi at veksle mellem – varmepumper ved megen vind, solceller om sommeren osv.

Denne løbende omstilling og skift mellem forskellige teknologier kan gennemføres smertefrit centralt i et fjernvarmesystem, uden at forbrugeren opdager det.

Forestil dig, at det løbende skulle gøres individuelt i hvert enkelt hjem: Groft sagt gasfyr i dag, pillefyr i morgen, i overmorgen solceller og varmepumpe på et senere tidspunkt. Det vil mildest talt blive meget vanskeligt at overskue, ville kræve masser af håndværkerbesøg og fremfor alt være en økonomisk meget dårlig forretning.

Når fjernvarmen håndterer de teknologiske omstillinger centralt, er hvert enkelt hus sikret en stabil, økonomisk rentabel og miljømæssig forsvarlig varmeforsyning.


Afbrænding af engelsk affald er det rene idioti og ikke godt for miljøet

I 2016 var andelen af udenlandsk affald under 20%. Resten kommer fra danske leverandører, primært Horsens Kommune.

Her ses oprindelsen af det affald, vi har lavet varme af i sæsonen 2017/18. Bemærk, at langt det meste affald er dansk og mestendels lokalt, eller fra Nordtyskland. Andelen af engelsk affald er faldet til nul.

Affaldsmiks2018

Det udenlandske affald bidrager positivt til samfunds- og forbrugerøkonomien. Selv når vi modregner transporten, er resultatet positivt.

Det er det økonomisk, fordi vi udnytter anlæggenes kapacitet og modtager betaling for det udenlandske affald.

Også klimaet har gavn af det, fordi affaldet omsættes til energi i stedet for at ligge på lossepladser i udlandet og udlede metangas, som er en klimagas, der er ca. 25 gange kraftigere og dermed langt mere skadelig end CO2.

Desuden får fjernvarmekunderne gavn af det, fordi affald er et billigt – og miljøvenligt – brændsel i forhold til f.eks. naturgas.

Hele problematikken omkring import af udenlandsk affald til forbrænding er grundigt beskrevet i en uvildig rapport fra EA Energianalyse fra 2014. Rapporten konkluderer, at import af affald er en samfundsøkonomisk og miljømæssig gevinst - den kan du læse her. Konklusionen er også sammenfattet i et notat, du kan læse her.

Husk også, at selv om der "importeres" affald, betyder det ikke, at det koster penge. Tværtimod.


Der er ikke nok brændbart affald i fremtiden, når vi sorterer mere affald

Lige meget, hvor meget vi sorterer vores affald i fremtiden, vil der altid være en rest. Mængden bliver mindre, men brændværdien bliver til gengæld højere. Det betyder, at vi i hvert fald indtil 2050 kan producere den samme mængde varme på mindre og mindre affald.

Dokumentationen kan du finde hos Energistyrelsens energiscenarie her.


De nye fjernvarmeområder får varme fra affaldsanlægget

Nej, de nye områder vil få varme fra det nye biomassevarmeværk, der skal opføres på Endelavevej. Dog ikke om sommeren – her udnytter vi restvarmen fra affaldsforbrændingen, når det horsensianske affald skal brændes.


Rambøll har lavet forkerte beregninger, for at de bagefter kan få opgaven

Forudsætningerne i fjernvarmeprojektet er beregnet lige efter bogen og har gennemgået et grundigt kvalitetstjek.

Ikke mindst har DONG – der jo står til at miste tusindvis af kunder i forbindelse med fjernvarmeplanen – gået tallene efter med tættekam uden at kunne finde fejl eller mangler. Af samme grund valgte DONG ikke at klage over projektet til Energistyrelsen. Korrespondancen med DONG kan du i øvrigt læse her.

Hele rådgiverydelsen for det nye biomasseværk skal sendes i EU-udbud efter de gældende regler. Rambøll kan her deltage på lige fod med alle andre interesserede ingeniørfirmaer i ind- og udland – dog under den forudsætning, at de har lagt alt deres materiale fra forarbejdet frem, så andre firmaer kan bruge det, når de skal beregne deres tilbud.


Nye kunder skal bidrage til at betale Fjernvarme Horsens’ gæld pga. køb af kraftvarmeværket

Nej, økonomien i købet af kraftvarmeværket hænger fint sammen for de nuværende forbrugere i Fjernvarme Horsens. Faktisk har købet – og den følgende fusion mellem de to varmeværker – allerede betydet et betydeligt fald i varmeprisen for de nuværende forbrugere. Dette prisfald, som bl.a. skyldes rationaliseringer og en optimering af driften, vil fortsætte de kommende år.


Vi skal betale bidrag fra dag 1

De faste bidrag skal betales fra den dag, man bliver tilsluttet fjernvarmenettet. Ikke én dag før.

Ni år efter, at tilslutningspligten er pålagt din ejendom, skal du dog betale faste bidrag, uanset om du er tilsluttet eller ej – med mindre du har fået dispensation eller er blevet fritaget.


Fjernvarme Horsens vil tvinge folk på fjernvarmen

  1. For det første er det ikke Fjernvarme Horsens, der har vedtaget fjernvarmeplanen – det er Horsens Kommune. Fjernvarme Horsens skal føre planen ud i livet.
  2. For det andet er der flere muligheder for dispensationer.
  3. For det tredje opererer tilslutningspligten med en frist på ni år.

Når der er tale om vedvarende energi og varmepumper, er der ikke tale om små individuelle varmepumper, men om store varmepumper til netop fjernvarmesystemet

Ja, de store varmepumper i fjernvarmesystemet skal hjælpe til at udnytte den stigende produktion af el fra især vindmøller de kommende 20 år.

Varmepumperne kan omdanne el til varme, som kan lagres i fjernvarmesystemet, og dermed ”gemme” energien i de perioder, hvor der er en overskydende produktion af el.

Elektriske varmepumper er dermed meget vigtige for at nå klimamålsætningerne. Kombineret med fjernvarme kan varmepumperne erstatte afbrændingen af endog meget store mængder fossile brændsler.

Samtidig bidrager det til at stabilisere el-nettet, fordi varmen kan produceres uafhængigt af det aktuelle behov.

Kort sagt betyder kombinationen af store varmepumper og fjernvarme en energi-infrastruktur, der er langt bedre integreret og mere fleksibel.

Mange små, individuelle varmepumper giver en energi-infrastruktur, som ikke er integreret og dermed langt mindre fleksibel – og samfundsøkonomisk dårligere.

Opdatering: Fjernvarme Horsens opfører i 2021 en varmepumpe på 15 MW.


Fjernvarmen er slet ikke gearet til de teknologiske landvindinger, vi kan vente os

Fjernvarme spiller en nøglerolle i den kommende grønne omstilling, fordi fjernvarme med over 1,6 mill. husstande allerede dækker ca. 63 pct. af de danske boliger. Der er altså tale om et velafprøvet system, som oven i købet tiltrækker stadigt større interesse fra mange dele af verden, hvor aftalen og målsætningerne fra COP 21 i Paris skal udmøntes.

Desuden kan fjernvarmen – teknisk set ganske uproblematisk – omstilles, fordi fjernvarmen er et distributionssystem baseret på varmt vand. Hvordan vandet varmes op er ikke afgørende. Vi kan bruge den teknologi, som til enhver tid er til rådighed og mest hensigtsmæssig.

På den måde kan fjernvarmen binde energisystemerne sammen til en helhed, så både vind, sol, biomasse og affald og alle andre energikilder udnyttes optimalt til gavn for både samfundet og for den enkelte borger.