Hovedkort 02

Baggrund

På denne side kan du læse mere om baggrunden for fjernvarmeplanen i Horsens, om selve processen samt finde links til relevant materiale.

Fjernvarmeplanen – hvorfor?

Fjernvarmeplanen i Horsens er ikke opstået ud af den blå luft. Et flertal i Folketinget vedtog i 2012 en energiaftale, som skal udfase brugen af olie, kul og gas som opvarmning. Det skyldes, at netop afbrænding af fossile brændsler er en væsentlig årsag til miljøproblemerne.

Således vil et standardhus, der overgår fra naturgas til fjernvarme i de nye fjernvarmeområder i Horsens, reducere CO2-udledningen med ca. 85 pct. jf. Rambøll. Se hele miljørapporten her.

Det betyder, at naturgas som opvarmning er på vej ud. Spørgsmålet er ikke om det sker, men hvornår – og i energiaftalen fra 2012 slår Folketinget fast, at det skal ske senest i 2035. Kul skal i øvrigt være udfaset i 2030, og allerede fra 2015 er det blevet forbudt at installere nye oliefyr til opvarmning.

Allerede i januar 2009 opfordrede daværende klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) samtlige byråd i landet til at sætte fart på konverteringen fra naturgas til fjernvarme – se hendes opfordring her.

Det er den enkelte kommunes ansvar at lave en energiplanlægning, så naturgassen udfases. Horsens Kommune vedtog i 2013 en strategisk energiplan, som i løbet af 20 år vil reducere det lokale CO2-udslip med 600.000 tons. Efterfølgende har Horsens Kommune bedt Fjernvarme Horsens om at udarbejde et projektforslag for konvertering af de bynære naturgasopvarmede områder i kommunen, så den strategiske energiplan kan føres ud i livet.

Projektforslaget

Projektforslaget blev udarbejdet og sendt til byrådet i foråret 2015. Efter en høringsfase blev projektet vedtaget i byrådet i oktober 2015.

Forud for tilslutningen af hvert delområde skal der gennemføres en ny høringsfase med mulighed for bl.a. borgermøder. Som en del af projektforslaget blev alle områder uden for det nuværende fjernvarmeområde undersøgt én for én med baggrund i den konkrete, nuværende bygningsmasse.
Undersøgelsen skulle kortlægge, om fjernvarme var den økonomisk og miljømæssigt bedste løsning i forhold til alternativerne.

Resultatet viste klart, at fjernvarmen var den bedste løsning inden for Horsens’ bygrænse samt i Gedved, Egebjerg, Lund og Hatting – og af samme grund er f.eks. Søvind, Haldrup, Tvingstrup og Nim ikke med.

Du kan læse projektforslaget fra april 2015 her. Dette forslag er identisk med det, byrådet siden har vedtaget, som nu er kendt som Fjernvarmeplanen.

Korrespondance med DONG

Under høringsfasen stillede DONG en række spørgsmål til projektet, som Horsens Kommune og Fjernvarme Horsens svarede på. DONG valgte herefter ikke at klage over fjernvarmeplanen, som dermed er endeligt godkendt.

Hele korrespondancen med DONG - med spørgsmål, svar, fakta og argumenter - kan du læse her.

Opsummering

Fjernvarmeplanen i Horsens er ikke frit opfundet til lejligheden af hverken Horsens Kommune eller Fjernvarme Horsens. Den er et naturligt led i den overordnede nationale energiplan, som et flertal i Folketinget har vedtaget, og som har til formål at nedsætte udslippet af CO2 - og fjernvarmeplanen ligger i direkte forlængelse af den strategiske energiplan, som Horsens Kommune vedtog i 2013.

Planen vil blive udrullet med opstart i de enkelte lokalområder fra 2017 til 2021 - du kan se et kort med tidsplanen her. Når tilslutningspligten er pålagt en ejendom, har husejeren en frist på ni år til at blive tilsluttet. Det første år er der mulighed for en kontant tilslutningsrabat på op til 20.000 kr. inkl. moms. Du betaler først faste bidrag fra den dag, du bliver tilsluttet fjernvarmesystemet og aftager fjernvarme. Nogle borgere vil kunne få dispensation eller blive fritaget – du kan se mulighederne for dispensation mv. her.

Horsens Kommune har lagt vægt på, at varmeprisen gennemsnitligt ikke bliver dyrere for borgerne samt at det vil medføre vækst i lokalområdet i form af investeringer, arbejdspladser m.m.

Planen betyder bl.a., at der skal bygges et varmeværk, der anvender grøn biomasse, på Endelavevej ved siden af det eksisterende kraftvarmeværk. Værkets samlede varmeeffekt fordobles dermed til over 100 MW.
Udbygningen skal ske i to etaper, med de første 30 MW i 2017 og yderligere 30 MW i 2021(Denne plan er justeret i 2020. Anden etape af biomasseværket er udskudt og der opføres i mellemtiden en varmepumpe). Desuden opføres et lager med plads til 8.000 m3 biomasse.

Fjernvarmeplanen vil bl.a. betyde, at der skal nedgraves ca. 200 km nye fjernvarmeledninger i offentlig vej.

Links