Hamlet Protein
19. december 2019

Danmarks nye store anlæg til overskudsvarme indviet

Onsdag den 18. december 2019 blev der skrevet energihistorie i Horsens. Det skete, da Fjernvarme Horsens og HAMLET PROTEIN A/S i fællesskab indviede Danmarks største anlæg til overskudsvarme i nyere tid.

Åbningen havde samlet mange indbudte og interesserede på Meteorvej 8 i det sydlige Horsens, hvor anlægget er blevet opført i løbet af 2019. Det nye anlæg er på mange måder banebrydende – bl.a. er det Danmarks hidtil største varmepumpeanlæg med stempelmaskiner, og samtidig er anlægget med til at indvarsle en endnu mere grøn fremtid for varmekunderne i Horsens.

Foto: Per Bille