---
title: "Håndværkerfradrag"
description: "Kan du få det?"
date: "2026-06-04"
created: "2026-06-01"
---

[Hjem](https://fjernvarmehorsens.dk/)

                    [Råd & vejledning](https://fjernvarmehorsens.dk/raad-vejledning)

                [Håndværkerfradrag](https://fjernvarmehorsens.dk/raad-vejledning/haandvaerkerfradrag)

# Håndværkerfradrag

Fjernvarme giver dig en stabil og ansvarlig varmeløsning - og du kan benytte mulighederne for at få håndværkerfradrag.

Ordningerne vedrørende fradrag og tilskud for serviceydelser og energirenoveringer ændrer sig ofte.

Derfor er det altid dit eget ansvar at undersøge, hvad der gælder for dig på et givent tidspunkt.

I skrivende stund dækker fradraget en række energiforbedringer i private husstande, blandt andet:

- Varmestyringsanlæg, fx:
    - Installation, reparation eller udskiftning af radiatortermostater
    - Vejrkompenseringsanlæg
    - Tidsstyring
    - Cirkulationspumper
    - Anlæg til vandbåren varme, fx:
        - Installation, reparation eller udskiftning af radiatorer
        - Gulvvarmeslanger og rørføring
        - Eftersyn af varmeanlæg
        - Fjernvarmeunits, fx:
            - Installation, reparation eller udskiftning af fjernvarmeunits inkl. varmtvandsbeholdere.

Fradraget dækker **kun** arbejdsløn – ikke materialer.

## **For kunder i fjernvarmeplanen**

Hvis du er bosiddende i et af [fjernvarmeplanens](https://fjernvarmehorsens.dk/MOLIRIPAGE/3193ed28-bb2c-42ee-aa9e-76f8eca85b9e "Fjernvarmeplanen") områder og har tilsluttet dig til fjernvarme til kampagneprisen ifm. udløbet af 9 års-fristen for tilslutningspligt, kan du, hvis aktuel lovgivning tillader det, bruge nedenstående oplysninger til at indberette dit håndværkerfradrag.

Da kampagneprisen er fast, er fradraget også fast og beregnet ud fra nedenstående tal. Denne fremgangsmåde er godkendt af SKAT.

Kunder udenfor fjernvarmeplanen må afklare forholdene ift. Skat og håndværkerfradraget individuelt, da der er tale om et ligningsmæssigt fradrag, som Fjernvarme Horsens ingen indflydelse har på.

Kampagneprisen udspecificeret| **Investering i husinstallation** | **17.500 kr.** |
| --- | --- |
| *Heraf udgifter til arbejdsløn:* | *3.471 kr.* |
| Etablering af stikledning | 9.000 kr. |
| *Heraf udgifter til arbejdsløn:* | *3.783 kr.* |
| Tilkoblingsbidrag/Grundbidrag | 3.600 kr. |
| Installationsbidrag/Rumbidrag | 6.340 kr. |
| Total (ekskl. moms) | 36.440 kr. |
| Moms | 9.110 kr. |
| Total (inkl. moms) | 45.550 kr. |

Den samlede udgift til arbejdsløn udgør i alt 7.254,00 kr. ekskl. moms.

Fradraget gives inkl. moms, men det skal indberettes ekskl. moms.

*Det er altid borgerens eget ansvar at overholde gældende regler for fradrag.*
