---
title: "Pris for tilslutning til fjernvarme"
description: "Sådan beregnes prisen på tilslutning til fjernvarme."
date: "2026-06-08"
created: "2026-06-02"
---

[Hjem](https://fjernvarmehorsens.dk/)

                    [Ny kunde](https://fjernvarmehorsens.dk/ny-kunde-2)

                [Pris for tilslutning til fjernvarme](https://fjernvarmehorsens.dk/ny-kunde-2/pris-for-tilslutning-til-fjernvarme)

# Pris for tilslutning til fjernvarme

Du betaler et tilslutningsbidrag, som er et engangsbeløb. Tilslutningsbidraget er opdelt i

- Tilkoblingsbidraget - skal dække selskabets administrative omkostninger ved oprettelse af ny kunde.
- Installationsbidraget, som afregnes pr. kvadratmeter BBR-areal - skal dække selskabets udgifter til at kunne justere sin produktionskapacitet.
- Stikledningsbidraget, som afregnes pr. løbende meter - skal dække selskabets udgifter til etablering af stikledning fra forsyningsledningen i vejen ind til ejendommen.

(Der kan være andre udgifter forbundet med tilslutningen, fx for erhverv eller ved byggemodning. Se [Takstbladet](https://fjernvarmehorsens.dk/MOLIRIPAGE/9299fda2-f9f0-4f97-a36c-bc47f259b648 "Takstblad").)

## Husk også:

###

                                    Andre udgifter

**Afkobling af gas**

Hvis du skifter fra naturgas, må du forvente at Evida vil opkræve et gebyr for at lukke dit stik. Du skal generelt selv huske at afmelde din tidligere opvarmningsform.

**Den indvendige installation**

Din pris for tilslutning til fjernvarme dækker kun indtil hovedhanerne i din ejendom. Den indvendige del af fjernvarmeanlægget skal du bestille hos en autoriseret VVS-installatør, som vil rådgive dig vedrørende valg af fjernvarme-unit (varmeveksleren) og eventuelle andre nødvendige ændringer for at dit anlæg kan køre så optimalt som muligt.

Vi har et samarbejde med en række lokale VVS-installatører, som kender til vores tekniske krav og vores forsyningsområde. Se listen på linket nedenfor.

[VVS-installatører](https://fjernvarmehorsens.dk/MOLIRIPAGE/0447370c-5b67-4268-bc06-d4ee4de62fcc)

###

                                    Hvad betaler du for?

**Tilslutning til fjernvarme**

Der er en række engangsudgifter, når du tilslutter dig fjernvarmen. Se ovenfor.

**Forbrug af fjernvarme**

Fire gange årligt betaler du en aconto rate for dit forbrug og din tilknytning til os. En gang om året får du en årsopgørelse, hvor for meget eller for lidt betalt udlignes i den næstkommende rate.

Varmeregningen består af

- **Forbrugsbidraget**, dvs. varmeforbruget i MWh. Det er variabelt og afhænger af din måde at bruge fjernvarmen på.
    - Du betaler ikke for mængden af cirkuleret fjernvarmevand, kun for den mængde energi, du aftager.
- **Effektbidraget**. Afregnes til en fast årlig pris pr. m^2^BBR-areal og kaldes også arealbidraget. Det er vores betaling for at stille varmen til rådighed for din ejendom.
- **Abonnementsbidrag**. Afregnes til en fast årlig pris og dækker bl.a. målerleje og øvrig administration.
- **Motivationstarif**. Afhænger af returtemperaturen i dit fjernvarmeanlæg. Er den for høj, får du et tillæg, men er den under det forventede får du nedsat dit forbrugsbidrag.

Fjernvarme Horsens er underlagt det såkaldte hvile-i-sig-selv princip, som betyder, at vi ikke må tjene penge på sælge varmen til dig, men skal tilbyde den til såkaldt kostægte priser. Myndighederne kontrollerer, at vi gør det.

[Takstblad](https://fjernvarmehorsens.dk/MOLIRIPAGE/9299fda2-f9f0-4f97-a36c-bc47f259b648)

###

                                    Varmeregning for et standardhus

Standardhuset er en national standardmålestok i branchen og er på 125 m^2^ og et forbrug på 13,4 MWh. Standardhuset er udviklet for at give et direkte sammenligningsgrundlag mellem priserne på forskellige opvarmningstyper og aktører.

Standardhuset bruges således udelukkende til en gennemsnitlig prissammenligning.

En varmeregning for standardhuset med priser pr. 1. januar 2026 ser sådan ud:

Standardhuset| Faste bidrag |  |
| --- | --- |
| Effektbidrag - 125 m2 x 30,65 kr. | kr. 3.828,75 |
| --- | --- |
| Abonnementsbidrag | kr. 825,00 |
| --- | --- |
| Variable bidrag |  |
| --- | --- |
| Forbrugsbidrag - 13,4 MWh x 685,00 kr. | kr. 9.179,00 |
| --- | --- |
| Total | kr. 13.832,75 |
| --- | --- |

[Se alle priser i takstbladet](https://fjernvarmehorsens.dk/MOLIRIPAGE/9299fda2-f9f0-4f97-a36c-bc47f259b648)

### Er du interesseret i fjernvarme?

Få information og et godt tilbud.

                                [Få information om fjernvarme](https://fjernvarmehorsens.dk/MOLIRIPAGE/e70d82aa-d23c-44c2-8b43-ed68e2e73c85)
