Tidslinje For Tilslutningspris

Tidslinje for kampagneprisen

Hvis din bolig ligger i fjernvarmeplanens områder, kan du opnå en fordelagtig kampagnepris med rabat, hvis nedenstående betingelser er opfyldt.

Prisen på en fjernvarmetilslutning under fjernvarmeplanen afgøres af tre tidspunkter:

  1. Gravearbejdets start i dit kvarter. Brug Kort- og tidsplanen til at se, hvilken etape din bolig hører under.
  2. Hvornår tilslutningspligten er blevet pålagt din ejendom. Se meddelelsen fra Horsens Kommune i din e-boks, e.lign.
  3. Tidspunktet for din tilmelding til fjernvarmen.

Se på illustrationen ovenfor. Når du kender de tre tidspunkter, kan du se, hvor på den grå pil, du hører til. Samme sted på den kulørte pil viser dine muligheder.

Kommunen har ved årskiftet 2018/19 givet meddelelse om tilslutningspligt til alle områder i fjernvarmeplanen, så tidslinjen starter der.

Hvis du tilmelder dig nu, og der ikke er gået et år siden gravearbejdet i din etape startede, kan du opnå rabat på kampagneprisen og få tilslutningen til 25.550 kr. Den pris garanteres du også, hvis gravearbejdet endnu ikke er startet i din etape. Men hvis gravearbejdet ER afsluttet foran dit hus, skal du betale et genopgravningsgebyr på 5.000 kr. 

Rabatmuligheden løber fra din tilmelding og indtil et år efter gravearbejdets start i din etape. Derefter bortfalder rabatten, men du kan stadig opnå kampagneprisen på 45.550 kr. Denne pris løber indtil 9 år efter pålægget af tilslutningspligt. Derefter tilsluttes man på almindelig vis, dvs. efter gældende takstblad.

Da udrulningen af fjernvarmeplanen er godt i gang, skal du være opmærksom på, at nogle etaper allerede er afsluttet. Her kan rabatten kun opnås, hvis det er mindre end et år siden, gravearbejdet i etapen påbegyndtes - og det koster et genopgravningsgebyr oven i.

Læs nedenstående eksempel og brug tidslinjen. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.

Eksempel

  • Din bolig ligger i Hattings etape 1, hvor vi efter planen graver mellem 1. kvartal 2021 og 3. kvartal 2021.
  • Boligen har fået pålagt tilslutningspligt ca. ved årskiftet 2018-19.
  • Ved tilmelding inden et år efter etapestart, dvs. inden 1. kvartal 2022, garanteres du kampagnepris med rabat.
  • Melder du dig til inden 1. kvartal 2022, men efter at gravearbejdet er afsluttet på din vej, får du kampagnepris med rabat, men med genopgravningsgebyret lagt til.
  • Tilmelder du dig efter 1. kvartal 2022 får du kampagneprisen uden rabat, men skal ikke betale genopgravningsgebyr.
  • Med forbehold for reguleringer løber muligheden for kampagneprisen uden rabat indtil 9 år efter tilslutningspligtens pålæggelse, dvs. indtil ca. årskiftet 2027-28.
  • Derefter betales efter gældende takstblad.