Beregningsgrundlag

Prisberegneren baserer sine udregninger dette grundlag.

Naturgasprisen

Naturgasprisen sammensættes af gasprisen plus tarifferne for transmission, distribution, nødforsyning, energisparebidrag, PSO samt afgifter.

Naturgasprisen er fremkommet som en forventet gennemsnitlig naturgaspris, baseret på Energitilsynets prisstatistik for de seneste 3 år.

Beregneren regner med en fremskrevet gaspris1 på 8,52 kr./m3 inkl. abonnement, distributionstariffer, afgifter og moms. Du kan få et overblik over de aktuelle gaspriser på fx gasprisguiden.dk

Virkningsgrad2

Alderen på naturgasfyr giver en anslået virkningsgrad. Jo ældre fyr, des lavere virkningsgrad. Virkningsgraderne er sat til

  • 0,97 = fyralder 0-4 år
  • 0,92 = fyralder 5-8 år
  • 0,87 = fyralder højere end 8 år

Forudsætningerne stammer dels fra Energistyrelsens standardværdikatalog og dels fra beregningerne foretaget af Rambøll i forbindelse med projektforslaget.

Vedligehold

Udgiften til service på gasfyret er medtaget med værdien kr. 1562,50/år inkl. moms.

Fjernvarmeprisen

Varmeregningen består af tre elementer: forbrugsbidrag, effektbidrag og abonnementsbidrag.

  • Forbrugsbidraget er variabelt og afhænger af forbrugt energi over tid (MWh/år). Det afregnes i kr./MWh/år.
  • Effektbidraget er fast og afhænger af boligarealet (kr./m2). Det afregnes i kr./m2/år.
  • Abonnementsbidraget er fast. Det afregnes i kr./stk./år.
  • Beregneren benytter forbrugsprisen gældende fra 1. juli 2018, nemlig 490 kr./MWh.4
  • Effektbidraget er på 23,13 kr./m2 til og med de første 400 m2 boligareal* 5
  • Abonnementsbidraget udgør 625 kr./år 6
  • Herudover er der for kommende forbrugere medregnet en skønnet udgift til vedligehold på 162,50 kr./år. Beløbet er ikke en del af fjernvarmeregningen, da det ikke betales til Fjernvarme Horsens, men til en selvvalgt VVS'er.6

Disse poster lægges sammen og giver varmeprisen. Det er dog sådan, at de faste udgifter (effektbidrag og abonnement) højst kan udgøre 70% af de variable udgifter (forbrugsbidraget), men at regningen ikke kan blive mindre end de faste udgifter alene.

Eksempler

Med disse eksempler kan man se, hvordan beregneren når frem til sine resultater. Begge eksempler tager udgangspunkt i et hus på 130 m2 med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh.

1. Kommende fjernvarmeforbruger, der skifter fra naturgas.

0 Indtastninger Afrundet
1 Gasforbrug, svarende til 18,1 MWh, jf. 3 1789 m3      
2 Areal 130 m2      
3 Gasfyrets alder, svarende til virkningsgrad på 0,92, jf. 2 5-8 år      
4 Resultater, beregnet
5 Kommende årlig udgift til naturgasforbrug, jf. 1 kr. 6,82 x 1789 m3 ekskl. moms kr. 12.200,98  
6 Kommende årlig udgift til vedligehold af gasfyr kr. 1250,00 ekskl. moms kr. 1.250,00  
7 Kommende årlig varmeregning med naturgas 5+6 ekskl. moms kr. 13.450,98  
8 Resultat i beregneren (7) forbrug + vedligehold inkl. moms kr. 16.813,73 kr. 16.814
9 Kommende årlig udgift til fjernvarmeforbrug, jf. 4 kr. 392,00 x 18,1 MWh ekskl. moms kr. 7.095,20  
10 Kommende årlig udgift til effektbidrag, jf. 5 130 m2 x kr. 18,50 ekskl. moms kr. 2.405,00  
11 Kommende årlig udgift til abonnement og vedligehold, jf. 6 kr. 500,00 + kr. 130,00 ekskl. moms kr. 630,00  
12 Kommende årlig varmeregning med fjernvarme 9+10+11 ekskl. moms kr. 10.130,20  
13 Resultat i beregneren (12) forbrug + faste bidrag + moms inkl. moms kr. 12.662,75 kr. 12.663
14 Besparelse ift. naturgas   inkl. moms kr. 4.150,98 kr. 4.149

3: Virkningsgrad x forbrug x brændværdi (11) / 1000

2. Eksisterende fjernvarmeforbruger.

0 Indtastninger Afrundet
1 Areal 130 m2      
2 Årligt fjernvarmebrug 18,1 MWh      
3 Resultater, beregnet
4 Kommende årlig udgift til fjernvarmeforbrug, jf. 4 kr. 392 x 18,1 MWh ekskl. moms kr. 7.095,20  
5 Kommende årlig udgift til effektbidrag, jf. 5 130 m2 x kr. 18,50 ekskl. moms kr. 2.405,00  
6 Kommende årlig udgift til abonnement, jf. 6 kr. 500,00 ekskl. moms kr. 500,00  
7 Kommende årlig varmeregning med fjernvarme 4+5+6 ekskl. moms kr. 10.000,20  
8 Resultat i beregneren (7) forbrug + faste bidrag + moms inkl. moms kr. 12.500,25 kr.12.500

Forbehold

Beregneren tager ikke højde for brug af supplerende varmekilder, som fx brændeovn, varmepumpe o. lign. Kontakt os, hvis du vil have en vurdering af betydningen for dit resultat.

Resultaterne er en forventet gennemsnitspris over 20 år. De er inklusive drift og vedligeholdelse.

Beregneren forudsætter, at man har en måler, også selv om man ikke aftager fjernvarme.

* Bemærk, at beregneren ikke kan bruges ved boliger på over 400 m2, da der her gælder andre priser, jf. vores takstblad.